Worldwide Casinos
Worldwide Casino Top 10
Har du haft for travlt med at arbejde, og ikke haft tid til at bruge af din hård opsparede formue, hvorfor så ikke tage en tur verden rundt på første klasse med stopover på verdens bedste casinoer?
Book en tur i bedste James Bond stil – uanset om du er til kulde (hvem er det) eller tropisk klima, storbyer eller øde strande, er der noget for dig på denne liste over verdens bedste kasinoer. Lad Gin/tonic flyde, og kast de gyldne terninger.
10. Casino Copenhagen
Den billigste løsning, men dog ikke helt ringe er selvfølgelig at blive i Danmark. I København har vi på SAS Radisson hotellet et hæderligt kasino. Det er ikke nogen overvældende oplevelse, men giver dog muligheden for at lade dig inspirere og få blod på tanden til at opleve kasinostemningen på nogle af de mere eksotiske kasinoer rundt om i verden.
9. Cruise i det sydamerikanske
Foretrækker du ikke at være på land, er en cruise den perfekte løsning. De fleste cruises tilbyder fantastiske spillemuligheder kombineret med de mere traditionelle cruise aktiviteter for de der er knap så spilleglade. Finder du et skib der giver mulighed for at besøge kasinoet i Buenos Aires, Argentina skal du absolut benytte dig af denne mulighed.
8. Marocco
Vil du have en oplevelse af at komme væk fra den virkelige verden skal du flyve til Marokko og få en af de bedste oplevelser i dit liv. Casablanca, Rabat og Tangier har meget at byde på, heribland rigtig gode kasinoer. Husk den hvide smokingjakke, og nyd at du kan bære denne om aftenen uden at have det for varmt, da temperaturen falder i takt med solens forsvinden bag havet.
7. Sun City, Sydafrika
Det rigeste land i det sydlige afrika har mere at byde på end blot diamanter og guld; et af de smukkeste kasinoer i verden. Sydafrikas største kasino-resort er den tredje største turist attraktion efter Krüger National Park reservat og bjergene/strandene i Cape Town.
6. Cruise i Caraibien
Cruises er populære blandt gennemsnits turisten der godt kan lide at spille, da de også samtidig tilbyder så mange aktiviteter for at sikre at alle har det godt om bord. At tilbringe dagtimerne på strandene ved Bahamas, Barbados og Aruba, og nyde en martini i skibets kasino i sin smoking er absolut ikke af vejen.
5. Macau, Kina
Her er hjemmet for 9 kasinoer, hvoraf de 8 har det største udbud af forskellige spil i hele verden – her finder du både favoritterne fra vesten og østen, og får mulighed for at stifte bekendtskab med spil du aldrig før har set. Det største kasino er et 3-etagers kompleks på Hotel Lisboa.
4. New Orleans, Louisiana (USA)
Gå ned ad gaderne i syndens by og besøg et af New Orleans’ varemærker – kasinobåde, cruise på Missisippi floden og nyd byens charme mens du bruger af familieformuen.
3. Atlantic City, New Jersey
Byen Donald Trump byggede, tilbyder nogle meget fine casinoer.
2. Las Vegas & Reno, Nevada (USA)
Las Vegas – behøver man sige mere? Alle har hørt om fænomenet, og har du endnu ikke været der, er det på tide at booke rejsen! Las Vegas har i de sidste år gennemgået store forandringer og er blevet et stort underholdningsparadis. Sæt dig på en restaurant, og du har enarmede tyveknægte på din side. Gå ned ad gaden og besøg blot et af de utallige kasinoer hele byen består af. Dette er absolut et must hvis du holder af underholdning og at spille på kasino!
1. Monte Carlo, Monaco
Ja, det er vel ikke nogen overraskelse at man i Monte Carlo har det flotteste kasino i verden. Byen der mere er et begreb end en by – stedet der er bygget op over et kasino. Book dig ind på Hotel de Paris, der ligger præcis ved siden af Monte Carlo, og nyd livet. Du skal selvfølgelig have dit guldkort med men til gengæld oser alt også af luksus og eksklusivitet! Porcher og Ferrarier holder på hvert gadehjørne, og den lokale Van Cleef & Arpel s kan hjælpe dig med at bruge af bank kontoen! Glem ikke smokingen!