Chanel Forår

Paris, den 10. Oktober

“Dette bliver den hårdeste dag i mit liv!” husker jeg var den første kommentar jeg gav Chloe da jeg mødte hende fredag formiddag. Det havde ikke just været en stille dag i går, og med en nattesøvn svarende til to kopper trøffel mokka sad mine øjne oppe med tændstikker.

Det eneste der holdt mig i gang var glæden over at forårskollektionerne var på vej. Foråret byder altid på mange spændende nyheder i farver og snit som i høj grad også påvirker resten af årets inspiration hos designerne. Som Naomi engang sagde det til mig: “It’s like the first reigndrop filling up the lake”.

Modeugen var startet rigtig godt. Allerede på min første dag hvor jeg havde aftalt et møde med Armani lå der 3 suits klar figurskåret som jeg altid vil ha dem. Det var også længe siden der sidst var faldet noget ordentligt af, hvilket jeg vidst sidst fik fortalt i en lidt skæv vending.

Orkede det egentlig ikke, men fik løftet den højre hånd og kigget på IWC’en. Jo, det var tid. Chloe ville over og have en Chino først, men jeg ville hellere sidde og vente lidt på min plads og glæde mig til gode gamle Karl kom på scenen.

Og et par solbeskærmede nik senere vågnede jeg op til ordene “It’s about Chanel, but wearing it played down”. Det var Lagerfeld der stod på scenen med sin klassiske hestehale som jeg besluttede jeg måtte prøve at få ham til at klippe af til afterparty’et. “It’s gonna be sweet, but not too ladylike”.

Sukkerpasteller og Guipure

Derefter begyndte en kaskade af sukkerpasteller – pink, ternet tweed og alle de klassiske guipure skjorter og selvfølgelig en nyfortolkning af Coco’s favorit trikot. Signature jakken blev anvendt som en cardigan og elegant trimmet med små grovkantede chiffon stykker hvor vi er vant til at se de klassiske kanter.

For ydermere at understrege elegancen der kan komme ud af Chanel’s workshops, havde Lagerfeld taget mønstret fra antik strikkede sengetæpper (en speciel provinciel fransk teknik man kalder “ouvrage des dames”) og havde reproduceret mønstret i snævre cardigan coats som blev vist oven på korte sexede kjoler!

En lækker detalje poppede op midt i al denne sukkerpynt – khaki trenchen, Chanelbearbejdet på den helt rigtige måde. I tweed der var vævet af den berømte Parisiske Couture leverandør af metervarer, Lesage. I en verden hvor ordet luksus bliver misbrugt og værdien deraf langsomt devalueret, er Chanel et af de huse der stadig forstår at levere varen. Og det er ikke mindst Lagerfelds nonchalance med disse fantastiske detaljer der får tøjet til at være elegant på en selvsikker måde.

Efter showet havde Karl spottet mig. Han plejer at ringe før modeugen for lige at høre hvordan situationen er, og det havde også undret mig jeg ikke havde hørt noget. Mit backstage pass var aldrig dukket op. Så halvt på vej til afterparty’et blev jeg hevet til side. Jeg kom bag scenen hvor flere af mine gamle bekendte endnu gik rundt halvnøgne og fik fjernet make-up’en. Jeg fandt en saks, men da Karl så den vidste den godt hvad klokken havde slået, og hans trofaste vagt, der i øvrigt ligner en Pit-Bull mere end noget andet menneske jeg har mødt, holdt mig på afstand og fik hevet saksen ud af hånden på mig.

Afterparty’et var vildt, men det var mit hovede også da jeg lagde mig på min hjemmebragte Versace hovedpude. Goodnight girlie.