Corallium Thalasso Villa Del Conde – Sydens flotteste Spa udsigt!

Posted by

Corallium Thalasso Villa Del Conde – Her kan du opleve Sydens absolut flotteste Spa udsigt med en behandling i din egen private Ocean View Suite.

Vores Spa og Wellness udforskning på Gran Canaria kom i dag til et besøg på det eksklusive Spa, Corallium Thalasso Villa Del Conde – langt navn – forkortensen er: Lækkert, lækkert lækkert!

Spa’et ligger på det 5 stjernede hotel, Lopesan Villa del Conde Resort, og er placeret med direkte udsigt ud til vandet. Spa’et er hugget ind i de stejle klipper, hvilket gør der ikke er noget eller nogen der kan spærre for udsigten.

Det store lækre spa område byder på mange lækre oplevelser, som deres steam baths der både findes med eucalyptus duft og med urte-dufte. Efter en tur i Steam Bath, oplevede jeg den store Vitality Pool, som bød på havvand der med forskellige trykmåder masserede kroppen.

Vi satte os herefter ud på den store terrasse med udsigt ud over vandet og slappede af og nød en let og sund frokost der bestod af friskpressede juicer, sandwich, mandler, nødder og ikke mindst de bedste jordbær overtrukket med fyldig chokolade jeg har smagt meget længe.

Nu var det blevet tid til vores personlige behandlinger, som var booket ind i de såkaldte Ocean View Suites. Dette er aflukkede områder i første parket til vandet, som med de store vindues partier giver fri udsigt ud over vandet. Her kunne vi så med verdens bedste udsigt nyde henholdsvis en ansigtsmassage og deres signature Aloe Vera Wrap.

Som et nyt menneske

Aloe Vera Wrappet er en kur der sender dig ud på den anden side som et nyt menneske. Behandlingen består først af en Aloe Vera og salt scrub som renser huden godt igenem. Herefter smøres hele kroppen ind i ren Aloe Vera, og derpå bliver man pakket ind i plast, så de helende stoffer kan få lov at virke. Slutteligt bliver kroppen smurt ind i Aloe vera gel der lukker huden dejligt af. Jeg var som et nyt menneske.

Vi satte os ned og nød udsigten bagefter i vores private Ocean View suite, drak en kop grøn the og slappede fuldstændig af.

Dette er en udsigt du ikke må misse

Kan du lide wellness – og ja, det er nok et dumt spørgsmål… Så skal du ikke misse at lægge vejen forbi dette spa område. Du kan tage del i glæderne med adgang til hele spa området og alle de ting det byder på for blot 35 EUR i skrivende stund for 2,5 timers livskvalitet. For lidt ekstra kan du nyde nogle af de lækre behandlinger – og faktisk er det meget rimeligt prismæssigt – for 65 EUR kan du få en dejlig behandling på stedet.

Borbi siger thumbs up til udsigten og hele oplevelsen. Blærefaktoren ved at nyde sin egen ocean view suite (hvor der i øvrigt tilhører egen privat pool og jacuzzi område) er til stede – så ond dig selv dette når du lægger vejen forbi. Du kan sagtens besøge dette spa selvom du ikke bor på hotellet!

Corallium Thalasso Villa del Conde ligger på C/ Mar Mediterráneo, 7 – i Meloneras på Gran Canaria. Se mere om Spa’et her

Comments

comments

Written by

Borbi Magazine har siden efteråret 2000 været Danmarks førende eksklusive magasin på nettet. Vi skriver om Luksus, The good life, Rejser og meget andet. Alt hvad du behøver til at leve det bedste liv!