Dubai er Luksus, Sol og Glam!
Jeg har i mange år misundet amerikanerne at de havde Hawaii og Caraibien så tæt på – og kunne flyve til luksusferier med kun 6 timers tid i flyet, hvor vi let får lov at bruge 24 timer på at komme til samme steder. Misundelsen er nu væk. Vi har fået Dubai!
Dubai er uden tvivl blevet en af mine favoritter. Jeg har nu besøgt byen 8 gange, og det bliver kun bedre og bedre. For det første er Dubai blevet en af mine favorit destinationer, fordi man kan komme dertil på blot 6 timer med Emirates direkte fly fra Kastrup. Det er ikke længere end en tur til Gran Canaria, Marocco eller lign. Men en helt, helt anden oplevelse.
Luksus, Luksus, Luksus
Dubai er blevet bygget af rige mennesker – der er ingen tvivl om at de har vidst præcis hvad de ville og skabt det præcis som det skal skabes. Overalt du befinder dig i Dubai har du mulighed for at opleve super lækker luksus. Fra malls til restauranter, til hotel lobbyer og butikker – Dubai har det hele!
Verdens bedste restauranter
I mange år har jeg set Las Vegas som den ultimative restaurant by – hvor man kunne få al den bedste mad i verden samlet et sted – Restauranter der alle vil overgå hinanden med de bedste steaks, salater og gourmet måltider. Som med alt andet har Dubai også villet overgå resten af verden i deres cuisine – og derfor kan du få den bedste mad i Dubai på overdådige restauranter, der også rent decor mæssigt overgår alle andre restauranter i verden. Anbefalinger er Buddha Bar, Ruth Chris Steakhouse, At.Mosphere Grill
5* Hotel Glamour
Jeg har sjældent oplevet så mange lækre og eksklusive hoteller i verden. I Dubai er de alle samlet. The One & Only, The Address, Armani Hotel og alle de andre. Du kan let bruge 9000 per nat i Dubai, men også få 5 stjernet luksus – true 5 star for 2000 per nat. Det slår mig at det er utroligt man ikke kan finde blot et 5 stjernet hotel i Danmark der blot når et af de mange 5 stjernede hoteller i Dubai til sokkeholderne! Anbefalinger er Grosvenor House, The Address, Armani Hotel og The One & Only at The Palm.
World Spa!
Vi har i Borbi Magazine skrevet mange artikler i tidens løb om SPA ophold rundt om i verden. Dubai skal ikke glemmes – her finder du world award winning spa oplevelser. Som mange andre steder i verden skal disse findes på hotellerne rundt om i byen. Nyd en dejlig behandling og bliv forkælet bla. på The Address i Dubai Marina som har vundet adskillige SPA priser.
Shop till you drop!
Verdens lækreste shopping oplevelser finder du også i Dubai. På redaktionen er vores favorit mall Dubai Mall, der er fantastisk lækkert og eksklusivt. Besøg Armani Caféen når du bliver træt af at shoppe hos Vuitton og Gucci. Dubai Mall ligger lige ved Burj Khalifa der er kendt som verdens højeste bygning, og ved aftentide er denne også helt fantastisk at kigge på. Slut evt. shopping dagen af med et besøg på At.Mosphere Lounge hvor du kan nyde en drink 440 meter oppe i luften. Kræver dog reservation. Emirates Mall er mall’et hvor du finder den indendørs skibane som har været meget omtalt. Det er sjovt at se, men shopping oplevelsen er langt mindre eksklusiv. Slutteligt finder du også det hyggelige Dubai Marina Mall ved marinaen i Dubai – langt mindre, men lækkert og hyggeligt mall!